Rejseforsikring Thailand

Rejser til Thailand » Kundeservice » Forsikringer i forbindelse med din rejse
Fremragende 5 stjerner

Det er alfa og omega som rejsende at være tilpas dækket før og under en rejse. Det er uanset hvem, du rejser med – og uanset om du har bestilt en pakkerejse eller “gør-det-selv”.

Det er den rejsende selv, der har ansvaret for at være tilpas dækket til den enkelte rejse. Her skal du få lidt information om, hvad vi hos Thailand Tours særligt vil anbefale dig at have tegnet inden bestilling og afrejse:

Afbestillingsforsikring

En afbestillingsforsikring dækker i forbindelse med eksempelvis pludselig opstået sygdom INDEN en rejse påbegyndes.

Mange er i dag tegnet og dækket via det kort, som de har betalt rejsen med. Andre igen er dækket via deres indboforsikring eller har tegnet en separat forsikring, eksempelvis via Gouda (en del af Gjensidige) eller Europæiske Rejseforsikring.

Rejseforsikring

En rejseforsikring dækker typisk UNDER en rejse – altså lige fra du sætter benene på flyveren og indtil, at du er landet i Danmark igen.

Ligesom afbestillingsforsikringen, så kan man med en rejseforsikring tilvælge og fravælge forskellige services og ydelser – og derfor er det for eksempel vigtigt, at du tjekker med din rejseforsikring, om du er dækket til den del af verden, du har planlagt at rejse til.

Hos Thailand Tours henviser vi til Gouda Rejseforsikring, som du har link til her (indsæt agent-link)

Har du yderligere spørgsmål til rejseforsikringer, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os hos Thailand Tours for yderligere vejledning, og ellers anbefaler vi altid, at man som gæst kontakter sit eget forsikringsselskab, hvis du er det mindste i tvivl om, hvordan du er dækket før og under rejsen.

Scroll to Top