Rejser til Koh Kradan 2025
Koh Kradan er ikke en hvilken som helst trope-ø. Den er berømt for sine fantastiske strande, der uden tvivl er blandt de smukkeste i hele Thailand. Book en rejse til Koh Kradan med Thailand Tours i dag og drøm dig væk til varme, charme og ultimativ gæstfrihed.
Ud over strandene med deres fine sand og krystalklare vand venter der dig på en rejse til Koh Kradan mange andre uforglemmelige natur- og kulturoplevelser. Denne uspolerede perle af en ø i Andamanhavet byder på alt fra snorkling på farvestrålende koralrev til fredfyldte aftener under en glitrende stjernehimmel.
Find din rejse hos Thailand Tours
Hos Thailand Tours er vi dine specialister i at arrangere ferie på Koh Kradan. Årtiers erfaring med spændende rejser til Koh Kradan og andre destinationer i Thailand ligger til grund for vores færdige pakker, inkl. rundrejser som kombinerer Koh Kradan med andre rejsemål.
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
En rejse til Koh Kradan med Thailand Tours
Koh Kradan, som ligger bare 10 kilometer fra kysten af Trang-provinsen i sydlige Thailand, er kendt for sin fænomenale naturlige skønhed med hvide sandstrande, farverige koralrev og frodig tropisk jungle. Kombineret med en afslappet atmosfære og et mindre turistpræg sammenlignet med andre thailandske øer, kan du nemt finde din egen lille oase her.
Fredfyldt ferieparadis
Koh Kradan er en lillebitte ø på kun 2,5 kvadratkilometer, som blot har et par hundrede faste indbyggere. Det meste af øen hører under Hat Chao Mai Nationalparken, der er kendt for sin rige biodiversitet, både under og over vandet. Omgivet af det azurblå og krystalklare hav er Koh Kradan da også det perfekte billede på en tropisk bounty-ø, hvor du næsten kan føle dig som Robinson Crusoe i dit eget lille strandparadis. Her kan du nyde ferien i ro og mag.
Kun nogle få kilometer af det azurblå hav adskiller Koh Kradan fra naboøer som Koh Mook og Koh Ngai. Ø-hoppere kommer da også ofte til Koh Kradan et par timer i løbet af dagen for at nyde den fantastiske strand. Men de fleste drager videre hen ad eftermiddagen. Overnatter du på øen, har du derfor rig mulighed for at nyde den fredfyldte idyl.
Pak dine tasker og glæd dig til en uforglemmelig ferieoplevelse. Koh Kradan venter på dig med åbne arme og ægte ø-idyl. Book din rejse nu!
Jeg er ekspert på Thailand
Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand
“Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…”
Mad og drikke
Selvom Koh Kradan er en fredfyldt destination uden de forlystelser, som du ofte finder på større øer, vil du ikke savne muligheder for at stifte bekendtskab med det thailandske køkkens bedste retter. Derudover er der også velkendte favoritter fra det europæiske køkken på menuen de fleste steder. For eksempel velsmagende pizzaer, som altid er et hit hos de små i familien.
Der er kun en håndfuld hyggelige restauranter og barer på øen. Men de fleste resorts har desuden deres egne restauranter eller strandbarer, hvor besøgende også er velkomne, uanset om de bor på resortet eller ej. Derudover ligger der et lille supermarked ved Paradise Beach, hvor du kan købe kolde drikkevarer og lidt snacks. Ofte har dit resort også en lille kiosk.
De færreste som rejser til Koh Kradan, ønsker at bruge ferien på at shoppe eller søger et livligt natteliv. Der findes da heller ingen natklubber eller støjende barer her. Du kan i stedet slutte dagen af med en cocktail i hotelbaren eller nede på stranden under stjernerne.
Bemærk, at der i skrivende stund ikke er en pengeautomat på Koh Kradan og kreditkort accepteres ikke overalt. Sørg derfor for at medbringe nok kontanter til dit ophold på øen eller gør dine indkøb på udflugter til fastlandet eller en af de større naboøer som for eksempel Koh Lanta.
Strande på Koh Kradan
Strandene på Koh Kradan er noget helt særligt og en central del af øens charme. Hvis du spørger os er de blandt de bedste strande i Thailand.
Den dag du for første gang du træder ud på det fine sand og videre ud i det krystalklare, turkisblå vand glemmer du aldrig. Øen er desuden kendt for at der er gode muligheder for snorkling direkte fra stranden. Det er derfor nemt for både børn og voksne at hoppe i vandet og straks blive fortryllet af de farverige fisk, der venter lige under overfladen. Timer kan gå med at udforske dette undervandsparadis, hvilket gør strandene til et ideelt sted for familier og naturelskere.
Paradise Beach er et af de mest populære steder på Koh Kradan, og det er her, de fleste resorts er placeret. Denne strand er kendt for sin skønhed og bekvemmelighed. For dem, der søger lidt mere eventyr, kan Ao Pai nås med kajak. Her kan du opleve en mere afsides og rolig strand, perfekt for en dag væk fra de mere travle områder.
Ao Nieng Beach er endnu et skjult perle, som kan nås til fods. Denne strand er mindre besøgt og tilbyder en mere uberørt oplevelse, hvor du virkelig kan føle dig i ét med naturen. Til sidst er der Sunset Beach, som, som navnet antyder, er det perfekte sted at nyde en betagende solnedgang. Denne strand nås ad en vandresti gennem øens frodige jungle, hvilket tilføjer en ekstra dimension af eventyr til din oplevelse.
Koh Kradan for børn
Længes du efter ægte kvalitetstid med dine børn? Så book en rejse til Koh Kradan. Denne lille idylliske ø er en overskuelig verden, hvor hverdagens stress og jag forsvinder som dug for solen, og tiden synes at stå stille. Her er I fri for forstyrrelser og moderne distraktioner.
En ferie på Koh Kradan er kendetegnet ved enkelhed og naturskønhed. I kan bruge dagene til at nyde de betagende strande, hvor det bløde sand og det krystalklare vand inviterer til både leg og afslapning. Snorkling er en magisk oplevelse, når I sammen udforsker de farverige koralrev, der gemmer på et mylder af liv under overfladen.
Her, omgivet af naturens vidundere, finder I ro til at komme helt ned i tempo og lade de simple glæder være i centrum for jeres ferie. Især hen på eftermiddagen, når de besøgende fra naboøerne er draget videre, er der næsten en Robinson Crusoe-stemning over øen. Prikken over i’et er de lokale, som møder jer med smil og ægte gæstfrihed. Thailænderne er kendt for at være glade for børn. Det vil I også opleve på Koh Kradan.
Aktiviteter og seværdigheder
Elsker du rejser med masser af oplevelser? På Koh Kradan har du adskillige muligheder for spændende udflugter. Du kan for eksempel tage på en bådtur til naboøer som Koh Mook med den berømte Emerald Cave, en spektakulær hule med en skjult lagune, eller Koh Ngai, der er kendt for sine fantastiske snorkel- og dykkersteder.
Snorkling, dykning og solnedgange
Fra snorkling og dykning på de farverige koralrev til kajaksejlads og paddleboarding, er der masser af muligheder for at bruge din ferie i og på vandet, hvis du rejser til Koh Kradan. Særligt Ao Niang Beach er kendt som et godt sted at snorkle og har øens største koralrev. Der er dog meget at se under vandet ved alle øens strande. Takket være det lune vand kan man bruge lang tid på det.
Har du appetit på endnu mere undervandseventyr, er der lokale dykkerfirmaer, som arrangerer ture til nogle af regionens andre spektakulære dykkersteder, inklusive koralrev og skibsvrag, hvor der venter dig alt fra farvestrålende fiskestimer til majestætiske havskildpadder.
Vil du se øen fra en ny vinkel, er det ideelt at leje en kajak. Er du erfaren kajakroer, er det ikke noget problem at nå hele vejen rundt om den lille ø. Måske du er heldig at spotte de sjældne søkøer undervejs.
Koh Kradan kan ikke bryste sig af mange seværdigheder oppe på land. Selvom øen ikke er ret stor, er det dog også værd at bruge lidt tid på at gå en tur. Om ikke andet bør du gå den korte tur over til vestkysten og Sunset Beach for at opleve den betagende solnedgang. Det tager blot et kvarters tid at gå dertil fra Paradise Beach.
Vejret på Koh Kradan
Ligesom i resten af Thailand kan du forvente et tropisk klima med varme temperaturer året rundt. Den bedste tid at rejse til Koh Kradan er fra november til april, hvor du kan nyde solrige dage og minimal regn. Hvis du vil besøge øen i regntiden, må du regne med begrænsede færgeforbindelser. De fleste hoteller og spisesteder holder desuden lukket.
Markeder og shopping
Når det kommer til shopping på Koh Kradan, bør din indstille dine forventninger til øens enkle og begrænsede indkøbsmuligheder. Forvent ikke at shopping er en stor del af ølivet. Du finder således kun et par små butikker eller boder, hvor du kan købe det mest nødvendige. Disse butikker tilbyder typisk snacks, basale fornødenheder, og kolde drikkevarer. Dertil kommer dog naturligvis de muligheder for at købe mad og drikke i løbet af dagen, som dit resort tilbyder.
Det er en god idé at medbringe kontanter, da adgangen til at hæve på øen kan være begrænset, og de små handlende ikke accepterer kreditkort. Alternativt kan du gøre dine indkøb på udflugter til fastlandet, eller hvis du besøger en af de større naboøer som for eksempel Koh Lanta.
Transport på Koh Kradan
Eftersom der ikke er nogen rigtige veje på selve Koh Kradan, kommer man mest omkring til fods. Det er heldigvis nemt, da der ikke er langt til noget på denne lille ø. Fraværet af motortrafik er uden tvivl endnu en grund til, at den lille ø er populær blandt børnefamilier.
Derudover er der resorts, som udlejer kajakker, der kan være en sjov måde at udforske øens kystlinje på. Ligeledes er der normalt god mulighed for at tage med på bådudflugter til naboøer. Hvis altså du overhovedet har lyst til at forlade Koh Kradan igen.
Sport og træning
Du finder ikke store fitnesscentre eller sportsanlæg på øen. Men til gengæld er der gode, naturlige træningsmuligheder. Øens strande og det indre landskab indbyder for eksempel til fredfyldte vandreture, hvor du kan udforske de frodige skove eller blot nyde en solnedgang.
Havet omkring Koh Kradan er ideelt til svømning og snorkling, hvilket giver dig chancen for at kombinere motion med udforskning af den fascinerende undervandsverden, havet omkring øen rummer.
Flyrejsen og transfer
Koh Kradan er let tilgængelig med båd fra både naboøer som Koh Mook og Koh Ngai samt Trang på fastlandet. Der er speedbåde og loongtail-både, der gør det nemt at hoppe fra en ø til en anden. Nærmeste lufthavn ligger ved Trang, hvortil der er forbindelse fra Bangkok.
Fra lufthavnen kan du tage med transferbus eller taxi til Pak Meng-molen, hvorfra du sejler med færge eller speedbåd det sidste stykke ud til øen. Du kan også rejse til Koh Kradan fra Krabi, hvortil der er gode internationale forbindelser.