Rejser til Krabi 2025
Lige der, hvor Krabi-floden munder ud i Phang Nga-bugten, finder du det fortryllende Krabi, en perle i det sydlige Thailand. Book din rejse til Krabi i dag med Thailand Tours – eksperter i området med årtiers erfaring.
Placeringen ved Andamanhavet giver Krabi en unik naturlig skønhed, der er utroligt betagende og perfekt til en afslappende badeferie. Her, hvor flod møder hav, ligger mere end 150 idylliske tropeøer spredt som perler langs kysten med en labyrint af blå laguner og hvide sandstrande. Mange er så isolerede, at de kun kan nås med båd.
Krabi er et drømmerejsemål i Thailand for mange. Især når vintermørket trænger sig på herhjemme, er tanken om rejse til Krabis solrige klima og tropiske strande utroligt tillokkende. At kalde dette for et ægte ferieparadis er ikke en floskel, men faktisk en ganske rammende beskrivelse.
Find din rejse hos Thailand Tours
Har du også fået lyst til en dejlig ferie i Krabi? Så er Thailand Tours den naturlige ekspert. Vores indgående kendskab til området kommer altid dig til gode, og udover vores nøje udvalgte hoteller, kan du glæde dig over en personligt tilpasset rejse til Krabi med fuld rejsegaranti.
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
Jeg er ekspert på Thailand
Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand
“Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…”
Eksotiske rejser til Krabi med Thailand Tours
Står en afslappende badeferie i eksotiske omgivelser med masser af spændende nye oplevelser højt på din ønskeliste? Så book din rejse til Krabi i dag og glæd dig til at nyde strandene, de gæstfrie thailændere og ikke mindst det lokale køkkens lækkerier.
Fra høje klipper til isolerede bountystrande
Når man rejser til Krabi kommer man til en provins med en enorm naturrigdom. Ikke mindst takket være de mange små øer, der ligger spredt langs kysten. Herunder de verdensberømte Phi Phi-øer og Koh Lanta. Noget af det mest iøjefaldende i Krabi og Phang Nga er karstlandskabet med høje, stejle klipper, både langs kysten og inde i landet. Det er et fantastisk syn, men også det frodiggrønne landskab af floder og mangrovesumpe, der afløses af frugtbare rismarker og palmeplantager er en fascinerende anderledes oplevelse.
I mange år var Krabi kendt som et uturistet alternativ til Phuket, der ligger lige på den anden side af bugten. I dag har de eventyrlystne rygsækrejsende, der først fandt vej til Krabi fået selskab af en mere veletableret turisme. Heldigvis er meget af områdets oprindelig atmosfære intakt.
Noget af det, som gør en rejse til Krabi unik, er nemlig de mange småøer med isolerede strande, der kun kan nås med båd. Dette har reddet disse uberørte kyststrækninger fra at blive spoleret af overdreven udvikling og i stedet har de bevaret deres naturlige skønhed. Strandene gør Krabi til et sandt paradis for dig, der længes efter en afslappende badeferie med eksotisk idyl og en fornemmelse af at være langt væk fra den travle hverdag. Mange hoteller har direkte adgang til langbåde som kan sejle dig ud på eventyr.
Området
Krabi ligger ud til Phang Nga-bugten og er et af de mest populære rejsemål i det sydlige Thailand. Det er et fascinerende smukt område med en imponerende variation af landskaber lige fra de majestætiske kalkstensklipper og frodige jungler til de brede floder og charmerende byer.
Ao Nang og Krabi by er to af regionens mest prominente byer, hvor du som rejsende kan opleve det lokale liv udfolde sig på traditionelle markeder og nyde lækre sydthailandske retter i deres mest autentiske udgaver. Blandt ferierejsende er regionen naturligvis især kendt for sine smukke strande, hvoraf en stor del er tilgængelig med båd. Det betyder at selvom Krabi er et populært rejsemål, kan du glæde dig til at opleve ægte, uspolerede bouty-strande. Ikke mindst på de talrige småøer, som hører til regionen.
Det tælller for eksempel fredfyldte Koh Lanta og Koh Mook samt de spektakulære Phi Phi-øer. Mens strandene i Krabi naturligvis er helt uimodståelige for de fleste, som rejser hertil, er der også meget andet at opleve i dette fascinerende område. Fra vandreture i den frodige jungle og udforskning af skjulte grotter, til tårnhøje kalkstensklipper og deltagelse i lokale festivaler, byder Krabi på et væld af aktiviteter og oplevelser, der garanterer varige ferieminder.
Krabi byder på masser af oplevelser og er hjemsted for en række fascinerende historiske og kulturelle seværdigheder, herunder gamle templer og buddhistiske helligdomme, der fortæller om regionens rige historie og spirituelle arv. Den lokale befolkning, kendt som Chao Lehu, har boet langs Krabis kyster i generationer og tilbyder et unikt indblik i en traditionel livsstil, der er tæt forbundet med havet.
Mad og drikke
Det thailandske køkken er fantastisk og god mad er altid en vital del af oplevelsen, når du rejser til Krabi. Fra de rustikke gadekøkkener, der tilbyder autentiske thailandske retter, til sofistikerede restauranter, der serverer international gourmetmad, byder ferien i Krabi på noget for enhver smag.
Du kan naturligvis ikke rejse til Krabi uden at prøve friskfanget fisk og skaldyr, samt lokale specialiteter som Pad Thai og grøn karry. Særligt ved områdets største turistby Ao Nang er der masser af valgmuligheder langs strandvejens promenade. Her er også utallige butikker, hvor du kan finde alle nødvendigheder og måske et souvenir.
Selv hvis du ikke normalt er så eventyrlysten, når det kommer til nye kulinariske indtryk, vil du blive forført af de aromatiske dufte fra et traditionelt thai-køkken. Og uanset om du foretrækker en romantisk middag ved strandkanten eller et måltid omgivet af masser af liv på et lokalt marked, byder rejsen til Krabi næsten med garanti på madoplevelser, du vil huske resten af livet.
Strande i Krabi
Går rejsen til Krabi, er den tropisk idyl på strandene helt uimodståelig. Med det bløde, hvide sand og klare, turkisblå vand er her billedskønt. Selv for os, som ellers hjemmefra er forvænt med fine, uspolerede kyster, er strandene i Krabi i særklasse. De mest populære hoteller har kun få skridt til de mest fantastiske strande man kan forestille sig.
Der er kilometervis af badestrande på fastlandet, men det er især den isolerede skønhed på de mange småøer, som Krabi er kendt og elsket for. Det er nemt at tage med en longtail-båd ud til en af disse for at nyde dagen på det kridhvide sand.
Det kan for eksempel være Railay Beach i det sydlige Krabi. Den er et godt eksempel på, at du på en rejse til Krabi får nogle af de bedste strande at slappe af på, svømme og nyde solnedgangen fra i hele Sydøstasien. Områdets klare, lune vand er ideelt til snorkling, dykning og kajakroning, med farverige koralrev og et væld af marineliv kun et stenkast væk fra strandens bløde sand.
De senere år har de thailandske myndigheder sat nogle grænser for kommercielle aktiviteter på strandene. Ligeledes har man for eksempel lavet tiltrængte begrænsninger i antallet af besøgende på den berømte strand fra filmen The Beach. Det er med til at sikre den unikke natur – både over og under vandet. Strandlivet i Krabi er derfor stadig i verdensklasse, og trods visse begrænsninger for serveringer helt nede på strandene, kan du stadig nyde solnedgangen med en cocktail.
Ao Nang-stranden er ganske usædvanlig, når man sammenligner den med de fleste andre, thailandske strande, da man ikke finder liggestole og parasoler her. Rundt i Ao Nang finder du til gengæld masser af restauranter og barer, samt et væld af mindre butikker og skræddere. Det er også ved Ao Nang-stranden, at de mange longtail-både kommer ind for at sejle gæster til de omkring liggende øer, blandt andet Phi Phi Island.
Krabi for børn
Krabi er med sine børnevenlige strande samt fredelige og tilbagelænede atmosfære et yderst familievenligt rejsemål med masser af muligheder for sjov og afslapning for både store og små. Ao Nang og Krabi by er centrale knudepunkter, hvor især familier med lidt større børn kan få en autentisk thailandsk oplevelse sammen ved for eksempel at udforske de livlige nattemarkeder, der byder på en sanselig fest af farver, dufte og smage.
Ganske vist kan Krabi ikke kan prale af samme udvalg af forlystelser og temaparker som for eksempel på Phuket. Men der er alligevel et fint udvalg af attraktioner og aktiviteter. Zip-line parkerne er en populær forlystelse, hvor hele familien kan opleve suset af at svæve mellem træerne i junglen og få et unikt perspektiv på den omgivende natur.
Derudover findes der flere natur- og dyreparker i området, hvor I kan komme tæt på eksotiske dyr som elefanter og aber og på den måde lære mere om den lokale fauna. Det er en sjov og lærerig oplevelse, som også giver familierne lidt afveksling fra strandlivet.
Alt i alt er Krabi et fantastisk rejsemål for familier, der søger en kombination af afslapning, eventyr og kulturelle oplevelser, alt sammen i et børnevenligt og imødekommende miljø.
Aktiviteter og seværdigheder
Selvom Krabi er berømt for sine strande, er der mange andre seværdigheder og udflugtsmuligheder, der gør en rejse til denne sydthailandske provins ekstra attraktiv. Vandreture i nationalparker, klatring på de imponerende kalkstensklipper, eller sejlture til de nærliggende øer er alle populære aktiviteter. Der er noget for hele familien. Besøg de varme kilder og den smaragdgrønne pool i Thung Teao naturparken. Her er der gode chance for at se det lokale dyreliv, hvis du har øjnene med dig. Kan du ikke holde dig fra vandet, kan du tage på et eventyr i en lejet kajak. Uanset om du er en eventyrer, en naturelsker, eller bare ønsker at slappe af, vil du finde noget at nyde ferien med i Krabi.
Med de næsten utallige tillokkende strande kan du sagtens bruge hele ferien på bare at bade og nyde den tropiske sol. En tur til selve Krabi by kan dog også varmt anbefales, hvis du vil opleve autentisk thailandsk byliv. Selvom en del turister finder vej til byen i løbet af deres ferie, har den nemlig i høj grad bevaret sin oprindelige karakter. Her kan du for eksempel prøve autentiske, lokale retter på de mange små restauranter, udforske det livlige aftenmarked eller besøge et af Thailands mest kendte templer, det majestætiske Tiger Cave Temple (Wat Tham Sua). Det er et spændende sted, og udsigten fra templet er storslået.
Vejret i Krabi
Krabi nyder ligesom resten af Thailand et tropisk klima med to hovedsæsoner. Den tørre sæson strækker sig fra november til april, hvor solskin og temperaturer på godt 30 grader giver perfekte betingelser for både afslappende strandliv og nye oplevelser. Denne periode anses derfor som den bedste tid at rejse til Krabi på. Den våde monsunsæson, fra maj til oktober, er med skandinaviske øje stadig ganske varm, men fører normalt også meget mere regn med sig. Det er dog også en tid, hvor du kan opleve Thailand med langt færre turister og et landskab, der overalt er forfriskende grønt. I lavsæsonen er det prisniveauet generelt markant lavere, og der er god muligheder for at bo billigt. Bemærk dog, at nogle steder lukkes der helt ned i denne periode.
Markeder og shopping
Krabi kan naturligvis ikke måle sig med Bangkoks overdådige shoppingcentre og enorme markeder. Men regionen byder alligevel på rig mulighed for at finde unikke souvenirs og gode tilbud. Især i områdets mest besøgte byer, Ao Nang og Krabi by, finder du et bredt udvalg af butikker, små gadeboder og livlige markeder, hvor der er alt fra lokalt håndværk til tøj og accessories.
Gågaderne i Ao Nang og Krabi by summer af liv, og her kan du bruge lang tid på at slentre rundt og nyde atmosfæren, mens du udforsker de spændende tilbud. Udover at shoppe finder du her masser af lækre street food delikatesser. Krabi by har fredag til søndag desuden et godt nattemarked nede ved floden. Er du morgenfrisk, kan det også varmt anbefales at besøge Maharaj Market i hjertet af byen. Her sælges en overflod af friske grøntsager, frugt, krydderier og fisk. Det er en chance for at opleve autentisk thailands markedsliv. Når det gælder shopping på en ferie i Krabi, er der særligt nogle varer, som er interessante at holde udkig efter. Regionen er således kendt for sit kunsthåndværk, herunder produkter fremstillet af kokosnød, bambus og træ. Disse håndlavede varer afspejler den lokale kultur og er perfekte som unikke souvenirs. Vær ikke bange for at prutte lidt om priserne. Skræddersyet tøj er en anden populær vare, og mange steder tilbyder de at sy tøj efter mål til en brøkdel af prisen af det vi ser herhjemme.
Så selvom Krabi måske ikke ligefrem er kendt som et shoppingmekka, byder regionen på en autentisk og personlig shoppingoplevelse, hvor du sagtens kan finde unikke varer og på den måde få en lille del af Thailands rige kultur med dig hjem fra ferien.
Transport i Krabi
Med de lokal songthaew’er, der er minibusser i forskellige afskygninger, eller en taxi kan du nemt nå rundt til de fleste attraktioner i området. Eftersom en stor del af Krabi består af småøer, kan du naturligvis næsten ikke rejse hertil uden også på et tidspunkt at sejle.
Den mest udbredte bådtype til de kortere ture er de såkaldte longtail-både (reua hang yao). De er meget manøvredygtige og kan nå ind på selv meget lavt vand. Ideelt til at besøge de mange isolerede strande og blå laguner nær fastlandet. Du kan leje en privat longtail-båd for en dag, eller du kan dele en båd med andre rejsende for at holde omkostningerne nede.
De større og mest populære øer, som Phi Phi-øerne og Koh Lanta, er også tilgængelige med færger og speedbåde, der sejler regelmæssigt fra kysten i Krabi. Speedbådene er hurtigere, men også mere dyrere (og ikke så komfortable ved bølgegang), mens færger er langsommere, men billigere og tilbyder mere plads til at bevæge sig omkring.
Billetter til bådene kan købes på mange steder, herunder hoteller, rejsebureauer, og direkte ved båden. Det er en god idé at købe din billet mindst en dag i forvejen, særligt i højsæsonen.u003c/pu003eu003cpu003eKrabi International Airport (KBV) er den primære lufthavn, der betjener Krabi-provinsen. Lufthavnen ligger ca. 15 kilometer fra centrum af Krabi by og 40 km fra Ao Nang. I højsæsonen er der gode forbindelser (med en mellemlanding) hertil fra Europa.
Sport og træning
Vil du ikke nøjes med at slænge dig under solen på det bløde sand, er der masser af muligheder for at holde aktiv ferie i Krabi. Ikke overraskende især, når det gælder vandsport. Regionens klare, turkisblå vande indbyder til alt fra paddle boarding og kajakture til snorkling og dykning, hvor du kan udforske farverige koralrev med ders rige marine liv.
Men der er også muligheder på land. Ao Nang, en af Krabis mest populære destinationer, blev faktisk oprindeligt “opdaget” som rejsemål af klatrere, der blev tiltrukket af de spektakulære klippeformationer og det udfordrende terræn. Klatring er stadig en populær aktivitet i området, og der er muligheder for både begyndere og erfarne klatrere at prøve kræfter med de lodrette klipper og opleve en adrenalinfyldt dag med enestående udsigter over landskabet.
For dem, der foretrækker at holde fødderne nede på jorden, lokker Krabis frodige jungle med en række vandrestier, der fører op til betagende udsigtspunkter og er en chance for at få et indblik i regionens unikke flora og fauna. Det er en fantastisk måde at opleve Krabis naturlige skønhed på og få pulsen lidt op på samme tid.
Uanset om du er til vandsport, klatring eller vandreture, byder Krabi på et væld af muligheder for at få sved på panden og nyde aktive eventyr i naturen. På den måde er Krabi den perfekte destination for dig, der ønsker at kombinere afslapning på stranden med aktive oplevelser i det fri.
Flyrejsen og transfer
Fra udlandet er den primære indgangsport Krabi Lufthavn (KBV), der er ligger cirka 15 kilometer fra centrum af Krabi by. Denne moderne lufthavn håndterer et stort antal internationale og indenlandske flyvninger dagligt. Der inkluderer gode forbindelser fra Europa med en mellemlanding i Bangkok Lufthavn (BKK).
Alternativ kan man flyve til Phukets lufthavn (HKT), hvorfra man kan fortsætte det sidste stykke til Krabi med shuttle, taxi, bus eller endda en båd. Køreafstanden mellem Phuket og Krabi er omkring 160 kilometer.
Populære hoteller ved Krabi
Billige pakkerejser til Krabi – få et tilbud
Hos Thailand Tours er vi eksperter i rejser til Krabi, og vi hjælper dig gerne med at udvælge den perfekte destination til jeres ferie. En pakkerejse til Krabi kan også indeholde ophold på andre destinationer, enten som en rundrejse, eller hvor du fx. har nogle dages storbyferie i Bangkok på vejen. Sammen finder vi ud af hvordan din rejse skal sammensættes, inkl. vores håndplukkede hoteller, flybillet og evt. transfer.
Ud over én, samlet kontakt og rejserådgiver, får du også fordel af rejsegaranti, når du køber en pakkerejse til Krabi hos Thailand Tours. Thailand Tours er nemlig registreret hos Rejsegarantifonden med nr. 3541 og er desuden medlem af Danmarks Rejsebureau Forening, der er en del af Dansk Erhverv. Din pakkerejse åbner dermed for at du bliver omfattet af såvel rejsegarantien som pakkerejseloven, for den bedste tryghed på rejsen.
Bliv inspireret af rejseforslagene her på siden, eller kontakt os i dag for et konkret tilbud på en pakkerejse til Krabi.