Rejse til livlige Bangkok og afslappede Phuket – 15 dage
En rundrejse til Phuket og Bangkok, sammensat med fine muligheder for at kombinere kultur, natur og ren afslapning. Turen starter med tre nætter i den pulserende hovedstad, Bangkok, hvor den moderne livsstil møder “Bangkok i gamle dage” med traditioner og kultur. Fra templer til gadekøkkener og shopping-markeder, tilbyder Bangkok en mangfoldighed af oplevelser.
Efter Bangkok venter ni nætter på paradis-halvøen Phuket. Et rejsemål der byder på meget mere end krystalklart og azurblåt badevand. Foruden muligheden for at slappe af ved kysten, kan Phuket friste med en række udflugter, der tager dig fra det idylliske havmiljø til halvøens frodige indre. Her kan du opleve alt fra vandreture i tropisk regnskov, besøg ved den imponerende Big Buddha til sejlture til ikoniske steder som Phi Phi Island.
Vi vil anbefale dig denne rundrejse, hvis du: Har to uger til rådighed og gerne vil opleve en kombination af storby og strandferie. Og gerne vil have en forsmag på “kontrasternes Thailand” uden at du skal flytte dig selv og kufferten mere end en gang under ferien (fra Bangkok til Phuket).
Rejseprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark
I dag er dagen. Ferien begynder. Sådan helt rigtigt. Sikkert med små sommerfugle i maven kan du tage mod lufthavnen og rejse mod Bangkok og Phuket.
Hos Thailand Tours har du muligheden selv at vælge, om du ønsker at rejse med rutefly fra hhv. Kastrup, Billund, Aalborg eller Hamborg lufthavn. Nogle med mulighed for direkte fly, mens andre lufthavne tilbyder afgange med enten 1 eller 2 stop undervejs. Som udgangspunkt er rejsen på økonomiklasse (economy), hvor du har såvel bagage og forplejning inkluderet. Evt. opgradering til eksempelvis Premium, Plus, Business eller noget helt fjerde, så er du meget velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.
Vi glæder os til at høre fra dig og vil gøre vores allerbedste for at sammensætte præcis den ferie, du ønsker.
Dag 2–5: Bangkok – byen der aldrig sover
Foreslået hotel:
Anbefalinger:
- Wat Phra Kaew og Wat Arun
- Chatuchak Weekend Market
- Sejltur langs Chao Phraya
- Yaowarat Road I China Town
- Grand Palace
- Khao San Road
Velkommen til Bangkok! Ferien begynder i det sekund, du træder fra ankomsthallen og ud mod din ventende chauffør. Du mærker med det samme det liv og leben, som Bangkok er så kendt for. Din chauffør vil sørge for at transportere dig til dit forudbestilte hotel, hvor du har tre dage til at udforske en by, der er præget af både moderne luksus og ældgammel kulturarv.
I Bangkok findes der en skattekiste af historiske helligdomme som Wat Phra Kaew og Wat Arun. Disse templer er ikke kun et pusterum fra byens pulserende livsstil, men også levende monumenter over regionens rige historie.
Fra forfriskende smoothies til stærke gadesnacks
For foodies åbner gadekøkkenerne i Bangkok op for en kavalkade af autentiske smagsoplevelser, fra stærke gadesnacks til forfriskende smoothies lavet af tropiske frugter. Her er Yaowarat Road i byens Chinatown uundgåligt.
Shopamok eller tag en sejltur
For dig, der gerne vil ud af svinge kreditkortet, er Chatuchak Weekend Market et uundgåeligt besøg. Markedet er en labyrint af boder, hvor du kan finde alt fra high-end mode til lokale håndværk. En sejltur langs Chao Phraya-floden er bestemt også en anbefaling herfra – det er altid særligt at opleve en storby fra vandsiden.Grand Palace, det majestætisk bygningskompleks af en perle, skal bestemt også være på din to-do-liste. Den spiller nemlig en nøglerolle i forståelsen af Thailands kulturelle og historiske identitet.
Afslut med smut til Khao San Road. Den berømte boulevard er kendt for sin kosmopolitiske atmosfære og pulserende natteliv. På vejen tilbage vil det være oplagt at tage noget af turen med en af de mest ikoniske transportmidler i Bangkok, nemlig tuk-tuk.
Dag 5–14: Phuket – så er det blevet tid til ferie i 1. gear
Foreslået hotel:
Anbefalinger:
- Besøg Patong, Karon Beach og Kata Beach
- Den gamle by på Phuket
- Big Buddha
- Snorkling Similan-øerne
Phuket er ikke bare en af Thailands største halvøer; det er en verden fuld af muligheder for at opleve til lands, til vands og i luften.
Fra dit hyggelige hotel er der kort vej til populære strande som Patong, Karon Beach og Kata Beach. Disse kystperler er som skabt for dig, der elsker at svømme, (af)prøve vandsport eller bare vil slappe af i solens varme favn.
Oplev nogle af Thailands mest uberørte koralrev
Drømmer du om at udforske undervandsverdenen, er en dagstur til Similan-øerne dit go-to-sted, hvor du kan snorkle blandt nogle af Thailands mest uberørte og mest farverige koralrev.
Oplev den anden side af Phuket
Men! Phuket er så meget mere end bare sol og sand! Tag på opdagelse til øens grønne hjerte, hvor naturreservater og elefantcentre passer godt på de store dyr. Også den gamle by på Phuket er et besøg værd med sin charmerende Sino-portugisiske arkitektur og summende lokale markeder.
Gå endelig ikke glip af et besøg til Big Buddha, Phukets stolthed, der troner på Nakkerd Hill. Denne imponerende statue er ikke kun et majestætisk syn, men byder også på en betagende panoramaudsigt over øen.
Mad, mad og atter mad!
Er du madglad? Håber svaret er et rungende ‘ja’. For Phuket er ligeledes en kulinarisk legeplads for dine smagsløg. Her snor aromaen sig op i næsen i form af sprøde krydderier, friske råvarer og alt godt fra havet. Ofte er der mulighed for at deltage i et lyn-madlavningskursus, og det er klart en anbefaling, hvis du vil blive den nye masterchef i det thailandske køkken: )
Ferien lakker så småt mod enden, og din chauffør holder klar ved dit hotel for at køre dig til Phuket lufthavn. Herfra går turen tilbage til Danmark.
Dag 15: Ankomst til Danmark
Efter to uger spækket med oplevelser på din rundrejse til Bangkok og Phuket, lander du atter på dansk jord igen. Forhåbentlig er kufferten pakket med ene gode oplevelser fra livlige Bangkok til afslappende dage på Phuket.
Jeg er vild med Thailand!
Marie sidder klar til at hjælpe dig med at sammensætte din ferie.
Godt nok har Marie et skandinavisk udseende, men til dagligt bruger hun al sin tid på at nørkle med alt, der rimer på “gode oplevelser i Thailand”.
Anbefalede hoteller på rejsen
Se de udvalgte hoteller på rejsen her. Husk at du altid kan få skræddersyet et tilbud en rejse, så den passer til dine ønsker.
Prisoversigt på rejsen
Priserne er vejledende og baseret på 2 voksne i delt dobbeltværelse.